Politiet, Har der været en game changer ?

Samvitighed, ansvar og retfærdigehed

prideol

Bekæmp ondskab hvor ondskab findes uanset hvilken moralsk, religiøs eller snævertsynet kappe den svøber sig i. Gay Bashing eller hate crime, hvilket fucked up moralsk kompas og snævertsynet livssyn skal der til at man kan forsvare over for sig selv at banke folk på grund af deres seksuelle observans?
Hvilken usikkerhed, omkring sig selv gør at det på nogen måde kan blive ok, og i nogle tilfælde ligefrem sjovt at jagte og banke Bøsser ?

Der er på ingen måde noget der retfærdig gøre at folk bliver udstillet, jagtet, banket, eller på anden måde fremmedgjort bare fordi de kan lide en af samme køn.
Læser løbende om folk der er blevet slået til lirekassemand af grupper af personer med det eneste motiv at de er bøsser. Læste også om 3-4 klasser der konkurrerer i at udholde smerte for at bevise de ikke er bøsser. Holdningen er helt gal.

Så kommer vi til Rusland, der har indført en lov om at det er ulovligt at lave propaganda for homoseksualitet og som generelt tillader Gay bashing og hvor stats apparatet er medvirkende til at det forgår til Pride optog. De skal sørme være værter ved Vinter OL.
Hvad er det der gør at vi ikke med det samme har boykottet vinter OL ? Er det frygten for at pisse Rusland af ? Er vi bange for vores eksport ? eller kan vi virkelig ikke undvære Slalom ?

Prøv i stedet at tage tiden 25 år tilbage, og OL var kommet til Sydafrika. Hvor sorte grundliggende ikke måtte være med, altså jo jo atleterne måtte jo godt, de måtte bare ikke protestere mod den opfattelse at sorte ikke var mennesker.
I dag er det ikke hudfarve der bliver apartheided, det er seksuel overbevisning.
Ville vi have deltaget til OL under de omstændigheder ?

Bekæmp ondskab hvor den findes, og hvis det betyder at vi ikke skal se Slalom så må det være sådan.
“det er jo bedre at holde dialogen” Pis og min bare røv. Har intet med dialog at gøre men ret og rimeligt. Loven bliver ikke ændret gennem dialog, da den bruges til at nationalisere befolkningen og skabe et fjende billede som kan få skylden for alt det onde der sker. Henleder tankerne på OL i Berlin.

Har svært ved at folk kan føle sig moralsk overlegne på en sådan måde at de skal forfølge andre der ikke er som dem. Tænker det er alle der skal kigge ind ad. Ordet Bøsserøv, har jeg gennem min opvækst brugt som et bande ord og jeg tager mig i stadig at bruge det ubevist. Tænker at børn den vej igennem, bliver påvirket i en negativ retning.

At fænomener som Gustav, kan virke overstadige og irriterende har intet med deres seksualitet at gøre, kan pege på de første 10 andre Tv “personligheder” der ikke er homo, og som er mindst lige så irriterende. Jeg sidder med den ultimative magt til at gøre noget ved det, nemlig min fjernbetjæning. De folk der syntes det var nødvendigt at give ham bank, hold kæft hvor må de have det skidt med sig selv.

Håber at du som læser vil tage dig tid til at tage et kig indad, og se om du er en del at problemet, eller en del af løsningen. Både bevist eller ubevidst.

Håber at du vil reagere når din samvittighed siger dig at det er en del at dit ansvar at hjælpe med retfærdigheden og så være med til at stoppe forfølgelser af folk og mindre tal der ikke nødvendigvis er som dig.
Det er fandme det eneste rigtige at gøre. Ved at se på, giver man sin stille accept.

Jeg boykotter personligt OL, ved godt at de ikke ligefrem sidder i Kreml og ryster i bukserne over det, men når nu landet ikke vil, så siger min samvittighed at så må jeg.

Beslut for dig selv hvad du vil gøre, eller om du bare vil se til.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Politiet, Har der været en game changer ?