Carpe diem

Den forbandede Jantelov

PA090033

Har sidet og kigget lidt på en artikkel der har været i EB og BT, om en video en Dansk soldat har optaget, da han overraskede sine søskende ved at komme lidt tidligere hjem. Rent følelses porno, men meget hyggeligt.
Kom så af vandvare til at læse kommentarer fra “Nationen” og lad mig bare sige at Janteloven lever i bedste velgående. Der var kommentarer som “Skulle man også gøre det når en sømand kommer hjem”, “Så klamt, det gør de også i USA, hvorfor skulle vi gøre det her” , “Latterlig helte dyrkelse, håber aldrig det kommer på niveau som i USA”

Jeg har som udgangspunkt en ufattelig stor respekt for de soldater der sætter deres liv på spil på de opgaver som regeringen i Danmark beder dem om at løse. Så mit udgangspunkt er nok lidt farvet.
Men for helved. Soldaten ville dele sin hjemkomst, og det ville aviserne så dele med deres læsere. Kommentaren med sømanden, selv ikke i de mest pirat hærgede farvande, bliver livet sat på spil som i en krigs zone.
Konceptet med helte dyrkelse, vil medgive at de i USA tager det et meget lang skridt, men det er autentisk og de sætter pris på dem der ofre noget for fællesskabet og opnår noget ekstraordinært.
Kan for min død ikke se hvorfor man ikke skulle anerkende det arbejde som folk laver, taler ikke kun om soldater, men alle som man syntes har gjort noget der fortjener anderkendelse.
Men ak, der er ikke nogen der skal synes eller tro de har gjort noget der er bedre end mig….
Hvor er der mange smålige navlebeskuende mennesker i dette land. Må indrømme superlativerne står i kø for at vise min afsky for den smålighed, men skal undlade at skrive  dem for nu at holde en god tone.

Syntes tværtimod vi skulle tage og dyrke vores helte lidt mere end vi gør. Janteloven gennemsyre næsten alt i DK.
Har siddet og kigget på nogle Alarm 112, og denslags programmer. Har undret mig over hvorfor de kører med udrykning. Virker som om det er det eneste tidspunkt de kan flytte røven. Ellers går det i normalt tempo ned af trappen, ud af bilen, hen til den de skal hjælpe. Ikke noget med at skynde sig frem, men i adstadigt tempo. De eneste jeg har set kaste sig ind i en brændende bygning for at få folk ud er unge politi folk.

Oplever at hvis du i Danmark som civil bliver tæsket til lirekasse mand skudt på og ligger og bløder, så må man vente til der er nok politifolk der er nået frem før du kan forvente de kommer og hjælper dig. Ikke noget med heroisme her, vi har jo fri kl 16.

Næsten ingen sætter noget på spil for andre, men de har bare et job. Syntes sku vi mangler helte at se op til i vores lille andedam, frem for “rolig nu, ikke noget med at stikke ud”, “Du skulle jo nødig tro du er noget”.

Er det for meget at forlange at folk der er ansat til at beskytte mig mod alskens ulykker sætter livet lidt på spil for andre, eller er det mig der har taget fejl, de er kun sat i verden for at udskrive fart bøder ?

Jante loven er så gennemsyret i den danske folke sjæl, at vi er blevet en grå masse og alle der skiller sig ud, skal helst hives ind igen.
Sat på spidsen, men hvem kan provokere som en del af den grå masse ?

Så min opfordring til folk er at de skal være stolte af det de har opnået her i livet. Anerkend dem du ser og kender for det de nu engang har opnået.

Vil  starte selv.
Jeg er stolt af at have været soldat, og tjent landet. Både som udstationeret som FN soldat og senere som ammunitionsryder på Kalvebod. Jeg er stolt over at have været med til at sikre at der er kommet fred i Jugoslavien, selv om det ikke har været gratis. Jeg er stolt af at opnå titlen Senior manager i verdens største revisions selskab på trods af jeg forlod skolen uden at kunne stave til Ib.
Det punkt i mit professionelle liv jeg mener har betydet mest og som har været det vigtigeste, var den gang jeg var en del af en æresvagt der modtog en dræbt soldat på flyverstation Værløse.

Stiller ikke krav op om at du skal syntes det samme, men det er noget jeg er stolt af.
Men kig på dig selv og se hvad du er har opnået og hvad du er stolt af, og lad være med at gemme det væk. Lad være med at lade de middelmådige være dem der skal sætte standarten og lad være med at lade deres bedømmelse af dig styre dit liv.
Lad være med at være bange for latterliggørelse.
Gør som Katty Perrys Fireworks. Spring ud og vær den du er og vær for fanden stolt af det.

Død over jante loven!!!!!!!!!!!!!

Billedet er af den største karpe jeg har fanget en spejlkarpe på 12,8 kg. Den er jeg sku også stolt af, selv om min makker ved samme konkurence fangede en på 17 kg.
Gæt hvad, jeg er sku også stolt af at han fangede den.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Carpe diem