Politisk korrekthed

DSC_0419_2Den gang jeg var ung, hvilket efterhånden ligger nogle år tilbage, der var politisk korrekthed ikke noget man gik så fandens meget op i. Det er gået over…… hvis man skal beskrive en person der ikke lige er en selv, så begynder den store stole leg om at bruge de rigtige ord.

Det der pisser mig mest af er at det er nogle personers misbrug af ord der gør dem “ikke stuerene”. Da jeg var barn var en neger, er person der kom fra Afrika, på lige fod med en asiat som er en der kommer fra Asien. Jeg vil i dag værge mig ved at bruge ordet neger som beskrivelse af en person, men ville nok bruge ordet mørk. Sort er jeg i tvivl om om det er ok i dagens politiske korrekthed.

Hvorfor overhoved referere til en persons hudfarve spørger den rundkreds siddende, kamillete drikkende, rosin spisende ekstremt korrekte radikale. (Se det var en fordom)

Hvis jeg skulle beskrive en rødhåret person, så ville jeg jo nok sige personen var rødhåret da det er en af de ting der får personen til at skille sig ud fra alle de andre. Ville føle mig omvendt politisk ukorrekt hvis jeg skulle beskrive en afrikaner og så undlod at fortælle at han var mørk. Er pænt sikker på at den jeg skulle beskrive det for ville blive noget forvirret og aldrig finde personen.

Jeg beskrives som caucasian og hvis jeg befandt mig i Cameron og nogen skulle beskrive mig ville det letteste nok være at sige jeg var hvid.

Men ak, ved at lade moralisterne tage magten og slå ned på alt der på nogen måde være beskrivelse af etnicitet, har vi skabt en masse ofre.
Ofre i den forstand, at jeg selv kunne kaste mig ind i de “halv skallede ofres sammenslutningen”, sammen med “de små fedes sammenslutning”.
Ved at lade dem der brugere ordene negativt bestemme, så skaber man en gruppe af “ofre” der har et sted at kanalisere alle verdens problemer hen. Både rigtige og indbildte.
Så alle problemer der eventuelt måtte være med et flertal af en etnisk gruppe af personer, kan ikke adresseres uden at Racist kortet kan trækkes, og alt derefter ryger ned i Bla bla racist skuffen.
Igen er vi tilbage der hvor andre tillægger mig deres motiver, og bevæggrunde.

Ville ønske at det ikke var ekstremisterne der satte standarten for hvad man kan og ikke kan sige og gøre. Kan være jeg ikke længere høre til det tavse flertal, der ikke forsøger at tilægge ord anden betydning end det som det oprindeligt havde. Kan være det er blevet et tavst mindretal.
Kan se på Facebook, nogle af de ting der bliver delt, efter min opfattelse ikke har andre budskaber end at der er et os og et dem. “Dem” oftest muslimer, er fundet den værst tænkelige person som man kun kan tage afstand fra, men budskabet er rettet mod befolknings gruppen.
Det er så med til at sætte tonen så man enten er racist, eller moralist.
Jeg kan ikke sige at jeg syntes det er bekymrende at en stigende gruppe af unge Somaliere bliver influeret af Al shabab og at der generelt er store problemer i kølvandet på misbrug af Kath uden at jeg derved har skåret alle Somaliere over en kam.
Jeg er også bekymret over de ofte stærkt troende “islamister ?” der tager til Syrien og kæmper.  uden at jeg tilægges racistisk motiver og bagtanker.

De rundkreds siddende rosin gnasker ville postulere at det her var folk af samme tro og hudfarve = racist.
Nope, din uoplyste tørrede vindrue elskende, cirkel forvirrede person. Har faktisk beskrevet to grupper af personer der ikke har samme tro (Ja der findes flere slags muslimer), eller hudfarve (Der er sku også nuancer i mørk farve).
Hvis rødhårede drog til Sverige for at løsrive Blekinge ville det også bekymre mig en del.

Men hvis man skal være politisk korrekt, så må man helst ikke beskrive de problemer der er. Hvilket efterlader brøleaberne på yderfløjene til at sætte standarten. hvorefter offer racist kortet kan trækkes og al substans forsvinder i os og dem retorik.

Så læg noget af den politiske korrekthed på hylden, beskriv det du ser, spørg også dig selv om der ligger et andet motiv bag og om du er objektiv.

Lad være med at tilægge mig dine opfattelser af virkeligheden. Hvis du er i tvivl om det jeg har skrevet, så spørg, og du skal få svar.

Lad være med at gemme dig bag “Alle andre” ,og specielt bag “De andre er værre”. Prøv egentligt bare at opføre dig ordentligt og lyt til din samvittighed.
Husk på at du er et individ og ikke en gruppering og selv det mindste ord kan sætte et varigt aftryk.

Når ja, god Jul, og nej, julemanden er ikke sort, han er hvid. Det har han altid været.

Gud derimod hun kan godt være neger.

Hemmeligt nummer

DSCN056911En ikke så samfundsomvæltende betragtning, men hemmeligt nummer på mobil telefoner. Det har taget overhånd. Taler ikke om dem der ikke viser nummer, for de er i kategori for sig selv og meget hemmelige sælgere……. Men om de numre man ikke kan slå op på nettet og se hvem der ringer.

Det er ikke fordi at vi har et større behov for at være hemmelige, det er noget der er sket i takt med at flere og flere får betalt deres mobiltelefon af deres firma. Der er det sat som default at nummeret er hemmeligt. Man kan ikke engang se hvilket firma nummeret tilhører. ca. 75% af de gange jeg har ville slå et nummer op fr at se hvem det var der havde ringet, har det været forgæves. Det som jeg syntes er det mest tåbelige er at det er min erfaring at der ikke ligger et bevidst valg bag at numrene er hemmelige. Det er bare sådan at det er og der er ikke rigtigt nogen der har udfordret det.

Hvis jeg var ejer af et firma, (med undtagelse af et salg og marketing firma) Så ville jeg have at mine kunder kunne se at en af mine medarbejdere har forsøgt at få fat i dem. Når en telefon ikke bliver besvaret, bunder det ud i at man enten er optaget eller har fri. Personligt har jeg det sådan at jeg når jeg har fri, screener jeg mine opkald for at se hvem jeg vil snakke med. Hvis jeg ikke kan slå et nummer op, ringer jeg ikke tilbage.

Så slå i bordet, og få vendt udviklingen.

Vil så samtidig godt gøre lidt op med den forestilling der er om at man kan holde sig hemmelig i dagens verden. Prøv for sjov at gå ind på følgende sider.

Spokeo.com , mest baseret på US, men man må forvente at det kommer til Europa også. Laver en søgning på tværs af sociale medier, og får bid i alt. Lige fra indkomst, straf forhold, ejendom, antal beboere og alt hvad du har lavet på nettet. Totalt gennemført Stalker tool. Hvis du betaler, og prøver med din e-mail, så bliver det helt vildt.

Pipl.com, Lykkedes den at finde et billede hvor jeg har været ude og fiske på Hawaii, hvor bådejeren har lagt et billede af min fisk på nettet.

Hvis man gider bore sig lidt ind i den verden der ligge bare lidt dybere end google, så bliver man lidt overrasket over hvor meget det egentligt kan lykkedes at finde ud af om en enkelt person.

Vil ikke skrive en formaning om at du skal passe på hvad du lægger på nettet, tror det allerede er for sent. Men overvej hvad der allerede ligger der og hvad det kan bruges til, og så tag højde for det.

Samvitighed, ansvar og retfærdigehed

prideol

Bekæmp ondskab hvor ondskab findes uanset hvilken moralsk, religiøs eller snævertsynet kappe den svøber sig i. Gay Bashing eller hate crime, hvilket fucked up moralsk kompas og snævertsynet livssyn skal der til at man kan forsvare over for sig selv at banke folk på grund af deres seksuelle observans?
Hvilken usikkerhed, omkring sig selv gør at det på nogen måde kan blive ok, og i nogle tilfælde ligefrem sjovt at jagte og banke Bøsser ?

Der er på ingen måde noget der retfærdig gøre at folk bliver udstillet, jagtet, banket, eller på anden måde fremmedgjort bare fordi de kan lide en af samme køn.
Læser løbende om folk der er blevet slået til lirekassemand af grupper af personer med det eneste motiv at de er bøsser. Læste også om 3-4 klasser der konkurrerer i at udholde smerte for at bevise de ikke er bøsser. Holdningen er helt gal.

Så kommer vi til Rusland, der har indført en lov om at det er ulovligt at lave propaganda for homoseksualitet og som generelt tillader Gay bashing og hvor stats apparatet er medvirkende til at det forgår til Pride optog. De skal sørme være værter ved Vinter OL.
Hvad er det der gør at vi ikke med det samme har boykottet vinter OL ? Er det frygten for at pisse Rusland af ? Er vi bange for vores eksport ? eller kan vi virkelig ikke undvære Slalom ?

Prøv i stedet at tage tiden 25 år tilbage, og OL var kommet til Sydafrika. Hvor sorte grundliggende ikke måtte være med, altså jo jo atleterne måtte jo godt, de måtte bare ikke protestere mod den opfattelse at sorte ikke var mennesker.
I dag er det ikke hudfarve der bliver apartheided, det er seksuel overbevisning.
Ville vi have deltaget til OL under de omstændigheder ?

Bekæmp ondskab hvor den findes, og hvis det betyder at vi ikke skal se Slalom så må det være sådan.
“det er jo bedre at holde dialogen” Pis og min bare røv. Har intet med dialog at gøre men ret og rimeligt. Loven bliver ikke ændret gennem dialog, da den bruges til at nationalisere befolkningen og skabe et fjende billede som kan få skylden for alt det onde der sker. Henleder tankerne på OL i Berlin.

Har svært ved at folk kan føle sig moralsk overlegne på en sådan måde at de skal forfølge andre der ikke er som dem. Tænker det er alle der skal kigge ind ad. Ordet Bøsserøv, har jeg gennem min opvækst brugt som et bande ord og jeg tager mig i stadig at bruge det ubevist. Tænker at børn den vej igennem, bliver påvirket i en negativ retning.

At fænomener som Gustav, kan virke overstadige og irriterende har intet med deres seksualitet at gøre, kan pege på de første 10 andre Tv “personligheder” der ikke er homo, og som er mindst lige så irriterende. Jeg sidder med den ultimative magt til at gøre noget ved det, nemlig min fjernbetjæning. De folk der syntes det var nødvendigt at give ham bank, hold kæft hvor må de have det skidt med sig selv.

Håber at du som læser vil tage dig tid til at tage et kig indad, og se om du er en del at problemet, eller en del af løsningen. Både bevist eller ubevidst.

Håber at du vil reagere når din samvittighed siger dig at det er en del at dit ansvar at hjælpe med retfærdigheden og så være med til at stoppe forfølgelser af folk og mindre tal der ikke nødvendigvis er som dig.
Det er fandme det eneste rigtige at gøre. Ved at se på, giver man sin stille accept.

Jeg boykotter personligt OL, ved godt at de ikke ligefrem sidder i Kreml og ryster i bukserne over det, men når nu landet ikke vil, så siger min samvittighed at så må jeg.

Beslut for dig selv hvad du vil gøre, eller om du bare vil se til.

Politiet, Har der været en game changer ?

DSCF12231Har gennem noget tid tænkt en del over om der har været en game changer inde for politiet i Danmark. Har altid haft en utrolig stor respekt for Politiet og deres arbejde. Det vil være urealistisk at tro at at med omkring 10000 betjente ikke vil være nogen der kommer til at krydse stregen og være direkte uhæderlige, men alt i alt mener jeg at de holder orden inde for egne rækker og at de gør et fantastisk job. Ville ikke bytte med noget politi fra andre lande.

Men, for der er et men. Jeg syntes jeg er begyndt at opleve at min holdning til Politiet er blevet udfordret. Ikke voldsomt, men alligevel syntes jeg  at der er kommet nogle skår i min ellers utrolig positive holdning.
Det er noget jeg ikke helt har været klar over hvorfor, og noget jeg egentligt ikke har lyst til at opleve, at have den følelse.
Noget af det jeg er kommet frem til er at jeg oplever at Politiet er blevet mere kyniske. Jeg oplever at der ind imellem sniger sig lidt ligegyldighed ind. læser en gang imellem om folk der er blevet ladt i stikken og hvor Politiet ikke har taget dem seriøst.

Eksempel. Jeg har haft indbrud 3 gange i min bil gennem tiden. Har kun gidet at anmelde det en gang, for hvad er pointen i at anmelde det hvis ingen så meget som overvejer at gøre noget ved det. Forsikring ja, men begge de sidste to var under selvrisikoen.
Har oplevet at have en PC stjålet, vidste hvor den stod, viste hvem der brugte den. Det tog 3 måneder at få den hjem, gennem et entreprise level stykke software og et firma der specialiserede sig i at få udstyr retur, som poundede politiet i gentofte.
Har læst en masse gange om ipads og andre appel produkter hvor folk er frustrerede over at politiet ikke ville hjælpe med at få dem retur på trods af de vidste hvem der havde stjålet det og hvor det var. Læste så i dag om nogle blomster der blev stjålet på Fyn, hvor politiet ikke ville modtage flere anmeldelser. (Har læst at der efterfølgende er fundet ud af det formentligt er hjorte, men princippet i det.)

Kan kun sige at hvis ordensmagten ikke tager sine borgere seriøst, så har det en tendens til at gå den anden vej også. Hvis politiet ikke vil hente mit stjålne udstyr, så må jeg enten acceptere at det er tæt på at være gratis at stjæle i Danmark og tage tabet. Eller selv gå hen og hente mit udstyr. Altså en direkte opfordring til selvtægt. Jeg ville enten have nogle store venner med, eller et baseball bat. Så har vi balladen.
Der kørte en vits rundt om en mand der ringede og fortalte at der var en der var ved at bryde ind i hans hus. Politiet havde ikke nogle vogne at sende, så desværre. Manden ringede igen og fortalte at han nu havde skudt manden. Politiet kom med 6 vogne med det samme og anholdt indbrudstyven. Hvorfor sagde du at du havde skudt ham spurgte politiet så, hvorefter manden svarede hvorfor sagde du at du ikke havde nogle vogne.

Tænker det er skidt når nu det er at jeg ikke er sikker på at jeg kan få hjælp, og jeg så selv drager den konklusion ikke at anmelde en indbrud.
Har en klar formodning om at der er tale om prioriteringer at bande konflikter og narko handel er den store synder. Kan også konstatere at der er kommet flere fotovogne, er selv pisse lovlydig, så har ikke betalt ekstra skat endnu, men en dag glipper det nok. Men er det den rigtige prioritet, at sidde og kradse penge ind til stats kassen frem for at hjælpe sine borgere ? tror jeg i de sidste 3 måneder har set 8 foto vogne, og kun en af dem var placeret et sted hvor der efter min mening var tale om præventiv placering og ikke en pengemaskine. Læste noget om at politi cheferne har bonus efter hvor mange bøder de får uddelt. Håber jeg faldt for en 1 april artikel og ikke opdagede det, for ellers står verden sku da ikke mere.

Vil fortsat postulere at det er 40-50 års forfejlet tilgang til narko, der bære den egentlige skyld i at politiet er overbebyrdet. Gør det lovligt og lad folk fuckke deres eget liv op hvis det er det de ønsker. Eller gør det ulovligt at være påvirket af stoffer og smid folk 6 måneder i hus arrest hvis de bliver taget. Meget ville hurtigt være vundet.

Har ikke mistet tilliden til Politiet, men den er ikke uforbeholden mere. Håber at kynismen bliver addreseret og at Politiet kan vinde pladsen tilbage, hvor de er til for borgeren og ikke bare nogen der er pænt irriterende når de skriver bøder ud.

Og så et opråb af de store. Det krænker i den grad min retsfølelse hvis der er områder hvor politiet ikke patruljere eller kommer om natten af frygt for uroligheder. Det er bare ikke godt nok på nogen måder. Det er der, der starter en glidebane og hvor respekten forsvinder. Hvis man ikke behøver respektere politiet hjemme i gården, fordi de ikke ønsker en konfrontation, så lad i hvert fald være med at blive overrasket hvis respekten heller ikke er tilstede i byen og andre steder.

Så kom nu tilbage og ind i kampen. Få løst den latterlige narko politik med noget der virker og få værdierne tilbage og på plads igen.
Jeg savner jer sku.

Hund aflivet, frygt for rabies

 

DSCF12051Et dilemma, som jeg har tænkt over en masse gange.
(Billedet er dækket for at beskytte identiteten, og sikre deres anonymitet)

Når man sidder og ser Tv, kommer der en gang imellem en reklame fra VSPA om det udnødvendige i at aflive gade hunde. Der bliver i reklamen spillet ufatteligt meget på pathos og på at vække følelser hen mod ens egen hund. Søde små hvalpe med et sørgeligt udtryk i øjnene bruges. Der er grundliggende ikke et øje tørt.
Andre reklamer går på en indespærret bjørn der virker gal, et æsel der har set sin mor slide sig ihjel og endnu en hvalp der har set sine søskende blive druknet. Reklamen trumfes med en abe baby med ble og det hele, der i sin lykke over at blive behandlet lægger sin lille hånd op på kinden af den modige dyrelæge.

Forsåvidt nogle dygtigt udført reklamer der er designet til at få folk til at melde sig ind I VSPA og derigennem støtte deres hjælpe programmer.

Der hvor mine dilemmaer opstår er som følgende:

1. Dyr tilægges følelser som var de mennesker.
2. En hund i Danmark og en hund i Kina, er to meget forskellige ting.
3. Hvad med de børn der dør af sult, er det egentligt ikke vigtigere ?

At dyr tilægges følelser som mennesker, tænker jeg er en væsentlig forvridning af virkeligheden. Det er ikke min opfattelse at et æsel, er i stand til at identificere sig med og frygte for at det nu er hans tur til at skulle slide sig ihjel. Samtidig er det min opfattelse at der her er tale om et brugs dyr, hvis eksistens kun er en realitet, for at kunne assistere bonden med hans arbejde. Hvis æslet ikke skulle bruges, blev det solgt, eller aflivet.
Mener selvfølelig at man skal behandle sine dyr på en ordentligt måde, men vi opdrætter selv dyr hvis eneste formål i livet er at blive spist.
Samtidig, gør vi os til dommere over hvordan dyr bruges i andre lande, der formentligt ikke er så udviklet som vores. Så er det egentligt i orden vi tillægger dyr menneskelige følelser, og har det efterhånden taget overhånd ?

En hund i Danmark, er et kæledyr, som man kan blive ufatteligt knyttet til. De behandles ofte som små børn, og der er ikke noget der ikke ville gøres for at beholde dem i live. Nogen gange endda i live så man kan betvivle det etiske i at lade dem fortsætte da det vil være mere på vores præmisser end deres.
En hund i Kina, er et dyr man kan spise og opdrætte til at spise. Kan virke vederstyggeligt, og umenneskeligt (Dyr med menneske følelser). Tænker her at hvis man nu er fra Indien og er til en hellige ko, så må et dansk slagteri virke noget bestialsk.
En gade hund i Bangladesh, er et skade dyr, en vild hund som ikke nødvendigvis har nogen tilhørsforhold til mennesker. Læste en gang om at børn bliver angrebet og slået ihjel af vilde hunde.
Er det i orden at vi trækker vores værdinormer omkring hunde ned over resten af verden

Sidst men ikke mindst. Er det i orden at vi støtter dyr, så længe mennesker dør af sult ?
Er vi blevet så vandt til at se totalt underernærede børn der dør af sult at vi har opgivet dem ? Er vi grundliggende nået der til at vi har lettere ved at identificere os med dyr, en med sultne børn fra Afrika?
Har vi efterhånden styr på prioriteterne ?

Jeg har ikke svarene på dilemmaerne, men jeg hælder til at dyr er dyr og mennesker er mennesker. så det at tilægge dyr menneskelige følelser er forkert.

Men hvad syntes du ?