Hund aflivet, frygt for rabies

 

Et dilemma, som jeg har tænkt over en masse gange.
(Billedet er dækket for at beskytte identiteten, og sikre deres anonymitet)

Når man sidder og ser Tv, kommer der en gang imellem en reklame fra VSPA om det udnødvendige i at aflive gade hunde. Der bliver i reklamen spillet ufatteligt meget på pathos og på at vække følelser hen mod ens egen hund. Søde små hvalpe med et sørgeligt udtryk i øjnene bruges. Der er grundliggende ikke et øje tørt.
Andre reklamer går på en indespærret bjørn der virker gal, et æsel der har set sin mor slide sig ihjel og endnu en hvalp der har set sine søskende blive druknet. Reklamen trumfes med en abe baby med ble og det hele, der i sin lykke over at blive behandlet lægger sin lille hånd op på kinden af den modige dyrelæge.

Forsåvidt nogle dygtigt udført reklamer der er designet til at få folk til at melde sig ind I VSPA og derigennem støtte deres hjælpe programmer.

Der hvor mine dilemmaer opstår er som følgende:

1. Dyr tilægges følelser som var de mennesker.
2. En hund i Danmark og en hund i Kina, er to meget forskellige ting.
3. Hvad med de børn der dør af sult, er det egentligt ikke vigtigere ?

At dyr tilægges følelser som mennesker, tænker jeg er en væsentlig forvridning af virkeligheden. Det er ikke min opfattelse at et æsel, er i stand til at identificere sig med og frygte for at det nu er hans tur til at skulle slide sig ihjel. Samtidig er det min opfattelse at der her er tale om et brugs dyr, hvis eksistens kun er en realitet, for at kunne assistere bonden med hans arbejde. Hvis æslet ikke skulle bruges, blev det solgt, eller aflivet.
Mener selvfølelig at man skal behandle sine dyr på en ordentligt måde, men vi opdrætter selv dyr hvis eneste formål i livet er at blive spist.
Samtidig, gør vi os til dommere over hvordan dyr bruges i andre lande, der formentligt ikke er så udviklet som vores. Så er det egentligt i orden vi tillægger dyr menneskelige følelser, og har det efterhånden taget overhånd ?

En hund i Danmark, er et kæledyr, som man kan blive ufatteligt knyttet til. De behandles ofte som små børn, og der er ikke noget der ikke ville gøres for at beholde dem i live. Nogen gange endda i live så man kan betvivle det etiske i at lade dem fortsætte da det vil være mere på vores præmisser end deres.
En hund i Kina, er et dyr man kan spise og opdrætte til at spise. Kan virke vederstyggeligt, og umenneskeligt (Dyr med menneske følelser). Tænker her at hvis man nu er fra Indien og er til en hellige ko, så må et dansk slagteri virke noget bestialsk.
En gade hund i Bangladesh, er et skade dyr, en vild hund som ikke nødvendigvis har nogen tilhørsforhold til mennesker. Læste en gang om at børn bliver angrebet og slået ihjel af vilde hunde.
Er det i orden at vi trækker vores værdinormer omkring hunde ned over resten af verden

Sidst men ikke mindst. Er det i orden at vi støtter dyr, så længe mennesker dør af sult ?
Er vi blevet så vandt til at se totalt underernærede børn der dør af sult at vi har opgivet dem ? Er vi grundliggende nået der til at vi har lettere ved at identificere os med dyr, en med sultne børn fra Afrika?
Har vi efterhånden styr på prioriteterne ?

Jeg har ikke svarene på dilemmaerne, men jeg hælder til at dyr er dyr og mennesker er mennesker. så det at tilægge dyr menneskelige følelser er forkert.

Men hvad syntes du ?