goes around comes around

Så er det sku blevet fredag, og tid til lige at reflektere lidt på ugen der er gået.
En af de ting som jeg som jobsøgende er stødt ind i er at en stor del af de unge rekrutterings personer rundt omkring i firmaerne, både de “professionelle” og personale lederene, helt har glemt, at der engang var en tid hvor man ikke kunne få medarbejdere. Arrogancen vil ingen ende tage. Når man har gjort sig den ulejlighed at skrive og sende en ansøgning så er det mindste man kan forvente at man får et afslag. Er vokset op med at der går en vi har modtaget din ansøgning mail ud og så som et minimum et afslag. Har oplevet flere gange ikke at høre noget. Har oplevet at de ikke lige havde set min ansøgning og det var derfor jeg ikke havde fået et afslag.
Kan ikke lade være med at tænke på at det ændre sig jo igen, så det er arbejdskraften der mangler. Mund ikke der er nogen der kan huske hvordan de blev behandlet….
Det mest sjove eksembel, er en stilling hos GN en callcenter leder for headsæt. Har ikke hørt en dadel fra dem.
Her kan jeg jo bare sige at chancen for at jeg en dag får et job, hvor jeg har indflydelse på hvor headsæts og andet bliver købt, er jo tilstede. Den sælger der får opgaven, skal komme med nogle fantastiske priser for at det ikke bliver en anden leverandør.
Ud over det er en svinsk holdning ikke at opføre sig ordentligt, så risikere man jo at det kommer retur med renter en dag, så jeg fatter det ikke, men……. det er jo deres problem.

Var ovre at snakke medan svensk rekuterings dame, der var sku styr på stumperne. Hun vidste noget om det område hun rekrutterede til, havde relevante spørgsmål, kom med en tidsplan, for tilbage meldinger, sad faktisk og lærte noget samtidig med jeg var til samtale. (høre noget i næste uge)

Tror dagns indlæg bliver med en små sur gnaven gammel gnækkende mand, der tænker…… Det kommer i den sorte bog, og en dag bliver tjensten betalt retur.

PS: billedet og andre af samme slags er fra perioden efter ungdomshuset blev revet ned. De unge ville have et nyt ungdoms hus, der lå på den anden side af fuglebakkenstation. Politiet havde stoppet trafikken og der var lidt clash lige uden for vores vinduer. Var fanget lidt i fjende land, da folk fra ungdomshuset ikke lige er i overensstemning med mine holdninger. Så det eneste jeg ville hjælpe med var humanitær første hjælp der bestod i at lange 2 liters sodavands flasker ud med vand i så de kunne få tåregasen ud af øjnene. Nogle hyle hoveder, det gas politiet bruger er meget skånsomt. Under træning til udsendelse prøvede vi den millitære variant, eller rigtig tåregas ikke CS. Se det kradser fra øjnene og helt om i røvhullet. Men sjovt at opleve hvor organiserede de autonome egentligt er. Lidt yderligere sjovt, så er det at “Autonome” og “organiserede” ikke lige går i spænd. Husker en gammel diskusion med en autonom der var medlem af en anarkistisk forening, der kan ikke være en anarkistisk forening, “jo jo, de afgjorde alt ved at stemme om det” ….. Når’e en demokratisk forening. Efter a Jeppe og jeg havde kørt pænt rundt med hans overbevisning og han havde et akut behov for nogle ligestillede til at bekræfte ham i hans holdning og viden afsluttede han med “Kan vi ikke bare drikke en øl” Har jeg haft meget sjov ud af gennem årene.