Os VS Dem

Hej igen.

Her en lidt langhåret filosofisk tilgang til kommunikation. Læg nu mærke til det ikke er sagen i sig selv, der er interessant, men måden budskabet bliver oplevet på.

Har siddet og kigget en del på hvordan vi kommunikerer med hinanden og i det offentlige rum. Det slår mig hvor ofte der er tale om “os og dem”, hvor “os” er dem vi holder med og “dem” er de onde.
Fulgte en kommunikation på Facebook, hvor budskabet var. Hvad hvis hende pigen med særloven havde været en 16 årig somalisk dreng. Underforstået at så var udfaldet blevet noget andet. (Kan i øvrigt ikke lade være med at tænke på om det formentligt ikke var det der ville være sket). Budskabet der var lavet af en person der repræsenterede en religiøs trosretning, og var uden det var hensigten udformet sådan at jeg følte jeg var blevet sat i bås med “dem”. Jeg var i hvert fald ikke en del af “os”.  Det gjorde at jeg uden at have taget stilling til budskabet ikke blev inkluderet, men straks følte mig uden for. Så er det menneskeligt at man ikke har lyst til at være alene, så når nu jeg ikke var en del af “os”, så var der kun at stå alene, eller være en del af “dem”.

“Dem” var personer der underforstået mente at den somaliske dreng ikke skulle have en særlov.

Så uden overhoved at have taget stilling, var jeg her blevet kommunikeret over til de fordomsfulde. Jeg er så heldigvis så vågen, at jeg straks lavede en gruppe der hed “os andre” Gruppen af personer der selv vil tage stilling til hvad de syntes.

Men det der er mit bagvedliggende budskab her er at der forgår ufattelig meget “os og dem” kommunikation, specielt politisk og religiøst. Man taler meget om at debatten er polariseret, rød mod blå, lys mod mørk osv. Der er ikke nogen tvivl om at der er nogen der hører til “os”, og nogen der høre til “dem”, men hvis man høre til gruppen af “os andre”, kommer man hurtigt til at falde ind under “Dem” og jeg tænker at hvis man nok gange bliver lokket over til et kommunikativt tilhørsforhold hos “dem” begynder man at føle sig hjemme hos dem.

Lidt langhåret, og jeg håber at du som læser kan forstå min pointe.

I det konkredte tilfælde ville kommunikationen være mere inkluderende hvis

“Hvordan var det gået hvis det var en somalisk dreng”
Blev erstattet med
“Hvor er det fedt at børn af indvandre der kommer i en ufattelig uheldig situation nu ikke længere bliver udvist af landet”

Så havde jeg følt jeg var en del af os.

Kan selvfølelig godt se at en del af budskabet var at vise at den somaliske dreng ikke ville have næret de samme reaktioner, hos den brede offentlighed da den har større forbehold for en somalisk dreng, end en lille asiatisk pige, der snakker på klingende nordjysk.

Men prøv når du følger en debat, og se hvor let du kommer til at være med eller imod, og hvor sjældent du egentligt selv når at tage stilling. Ville her være let at udstille ydrefløjene DF og Ø, men det gælder faktisk over hele linjen. Tænker her at der igen er meget spin inde over.
Jeg oplever at mange er imod Bush udlægning at” enten er du med os ellers er du imod os”.
Min tanke er at det forgår oftere og oftere, hvis man er blå, kan man ikke sige at hey det som Rød minister sagde var egentligt fornuftigt. Men i stedet vil man blive mødt med et “Vi i Dansk folkeparti syntes at” for man skulle nødig give dem ret, specielt når man hele tiden bliver banket over i “Os VS Dem”

Side spring hvor ville det være befriende hvis en politikker sagde at jeg syntes frem for “os i Socialdemokratiet syntes at”

Igen kort, tager ikke stilling til partier, religion, eller den konkredte sag, men kigger udelukkende på kommunikationen. Hvis du lægger andet i det skrevne, står det for egen regning.