Deltog i en debat igår på facebook omkring om exit polls før valghandlingen er afsluttet er en god
Se næste indlæg >
Polarisering
Pathfinder
Hej Igen,
Eskaleringen af polarisering i det dansk samfund, er det bare mig eller er det ikke blevet være ?
Det er meget menneskeligt ikke at ville stå alen, men gerne vil høre til en gruppe. Lidt sjovt når man samtidig taler om hvor egoistisk individet efterhånden er blevet, det er mig , mig mig. Men jeg tænker at hvor det før var alle mod Danmark, er det nu ned delt i mindre grupper. Bevares vi kan alle holde med Landsholdet, hvis de ellers gad og spille ordentlig. Men man identificere sig mere, med mindre grupperinger end man gjorde tidligere er mit postulat.
Polariseringen ses tydligt i valgresultatet, hvor Ø og O er gået frem (Med den lille / til forskel (Joke)) Men også i den generelle debat.
Vil her vove pelsen og prøve at anskueliggøre det ud fra polariseringen af kulturelle forskelle.
Hvis man tager en så åbenlys problematik som racisme, som altid er i stand til at få sindene i kog. En naturlig reaktion er at alt nyt, er potentielt farligt. Hen af vejen bliver billedet mere nuanceret, og desvære polariseret. Jeg oplever at racisme i Danmark, meget langt hen af vejen er forbundet med frygt for muslimer. Den gense retfærdiggørelse af at være racist, (små racistisk, mørkerad. osv) er at DE (allerede her går det helt galt, da de er pænt bredt dækkende) Er nogle svindlere og samfundsnassere der kun er ude på at springe OS i luften.
Kan huske tidligere i 80’serne , der var det den “kendsgerning” at de lugtede af hvidløg. Lidt sjovt, da en endog meget stor del af alle der er bosat i Danmark bruger hvidløg idag.
Det er dog mit postulat, at en masse af de personer der med et underforstået smil siger de er mørkerade, ikke vil vedgå sig at de er racister og ikke opfatter sig som sådanne, da det er forbeholdt virkelige ekstremister. Hvis man så går det lidt på klingen, kommer der en “det også fordi” efterfulgt af en historie.
Hvad gør DE så ? naturligt orientere man sig sammen med dem man har mest til fælles med og hvis man heltiden bliver betragtet som en gruppe, så bliver man en gruppe.
Det er så her polariseringen for alvor bliver et problem. Man begynder at bevæge sig væk fra det mere fornuftsprægede forbehold over for noget nyt, (begge parter) til det mere fordomsfulde og endog over i had.
Folk der har boet i Danmark i mere end 4 generationer begynder at tænke “De er alle skabs terrorister”
Folk der har boet i Danmark i mindre end 4 generationer begynder at tænke “De er alle medlem af Dansk folkeparti”
Lidt udstillet, men påpeger man at man opfatter det sådan, bliver man igen hurtigt hevet ind i en “Det er også fordi” forklaring.
Den yderligere eskalering er den fase hvor at man begynder at forsvare sig selv, ved at udstille de andre (Her vil en del tænke de gør det jo let og jeg viser bare sandheden).
På et tidspunkt, så begynder de yderliggående grupperinger at få øget tilslutning og tale tid, og det meget brede midterfelt, begynder lidt at se de yderliggående som nogen der kæmper deres sag. Vejen frem herefter er meget skidt.
Der opstår også en masse tåbelighedder og misforstået korrekthed der giver vand på møllerne. Tænker her på at man ikke længere kan få svine kød i børnehaven, Jule afslutninger og jule frokoster der bliver aflyst og bla bla. Hvis man nu her gav plads til forskellighed, frem for at udelukkke. Så fik man det samme resultat men uden at være med til at stigmatisere.
Et andet argument er at vi må heller ikke male Muhammed og brænde koranen af, så går DE helt amok, og det er vores ret !!!!
Vil ikke anfægte retten, men blot påpege at du ikke aner hvordan muhammed ser ud og derfor burde have mindre have lyst til at tegne ham hvis ikke det var for at provokere, og det altid er noget svineri at brænde specielt religøse bøger af.
Digteren, der træder ud af fæleskabet og laver digte der problematisere hans opvækst bliver modtaget med kyshånd. “Endelig en muslim der siger noget negativt” oplever jeg at holdningen er. Har nu hørt et af digtene, og jeg må sige jeg syntes det er direkte dårligt. Men det er hans ret, ligesom det er min ret ikke at høre efter.
Der er tusind argumenter der på begge side kan hives frem, men prøv at gøre dig den tjeneste at næste gang du skal augmentere så se om der ikke kan komme et “Det er også fordi” foran. Det er der hvor du oftest ikke går efter bolden, men manden.
Så min opfordring er gå efter bolden. Lad være med at samle allierede der kan give dig ret i dine fordomme, prøv istedet at overvej hvordan du kunne gøre situationen bedre.
Også kaldet “opgiv retten til at have ret” kræver lidt tanke at forstå meningen, men prøv, kan bruges i uendeligt meget interaktion.
Og så til alle ekstremister “Slap nu af” og kom ned fra den høje hest eller piedestal du befinder dig på. Alle er mennesker.
En lidt sjov tanke, den nemmeste måde at løse en ufattelig masse konflikter på ville være hvis vi blev invaderet af rumvæsener. Så ville vi have en fæles fjende………… Samme er faktisk det er sker. Vi skaber fjende billeder frem for venner.
Du skriver om at gå efter bolden. Hvad mener du at bolden er?
Der er ingen ting der står over kritik! Alt skal kunne kritiseres offentligt, og retten til at sige hvad man har lyst til og for den sags skyld også stå til ansvar for det, er større end mange andre rettigheder.
Men når en større gruppe personer har formået at skræmme samfundet så meget at mange frygter at stå frem med deres mening, så er der et problem. Og det er ikke frygten for at blive irettesat eller debatere, der skræmmer folk. Det er frygten for at det man siger driver en del mennesker til at udføre sindsyge handlinger. Vold, mord, afbrændinger mv. Er det ikke det der er bolden?! At vi ikke alle spiller efter de samme regler?
Og hvad angår polariseringen; Hvis vi tager den politiske, så var der tidligere et populært Soviet-rød parti, der var forholdsvist populært. Lad os kalde dem SF. I SF ville man meget rødt, men vidste også i nogen grad, at et samfund har behov for personlig frihed. Mange stemte på dette parti, endda så mange at det kom i regering.
I denne regering fandt partiet hurtigt ud af, at de med deres partiprogram og holdninger, ikke kunne komme ret langt. At et land i udstragt grad har behov at køre som en forretning. En ellers så forhadt forretning, hvor der er udgifter og indtægter. Helst flere eller de samme indtægter som udgifter.
Hurtigt var dette, ellers så røde parti, nødt til at dreje mod midten og der var der mange der ikke kunne li’ da de nu bare lignede en Socialdemokratisk hare, fanget i virkelighedens lange lys!
Derfor har mange, tidligere loyale SF’ere, kastet sig over det direkte samfundsskadelige parti, Ø.
Lidt den samme polarisering skete allerede i 70’erne og 80’erne, blot på højresiden, og den gang var katalysatoren af nogle af de højredrejede blev drevet af frygt for det fremmede.
Vi kan kun håbe på at vi til næste valg, har en mere nuanceret sammensætning af partier. Hvor R, S og SF ikke mener det samme. Og for den sags skyld hvor K, V og I også har nogle flere nuancer! Så kan vi forhåbentligt få en centraliseret og stadig balanceret sammensætning af det politiske system igen.