Så ung, det gør helt ondt

Hej Igen,
Så er det tid til at fortælle lidt mere omkring min udsendelse. Er nået til missions uddannelsen, der forgik delvist på Randers og Næstved kasserne.
Jeg var blevet udset til at være køre for Detachement føreren, så jeg kom lidt i gruppe med mig selv. Men en stor del af forberedelserne var tilrettelagt så det var hele detachementet der deltog. På Randers kasserne var det primært ingeniør færdighedder der blev skærpet. Nogle af de ting jeg husker bedst var mine rydning, der forgår ved at man tager sin bajonet og stikker den ned i jorden i en vinkel af ca 30 grader for hvert 5 centimeter, stille og roligt og på den måde arbejder sig frem. Vi havde en pind, der var 5 cm i omkreds, med markering efter hvert 5 cm. Tager ca en time pr kvadratmeter og man kan ikke arbejde ved siden af hinanden, mener der er ca 50 meters sikkerheds afstand….. Pænt kedeligt samtidigt med at det kræver en ufattelig stor koncentration. Fejl er en smule utilgivelige når man arbejder med miner og ammunition, ikke så mange andet forsøg. Til beskyttelse havde vi Fragmentation bukser fragmentation vest og mine hjelm. Mega varmt at have på, og ordet var at når det var i missions området om sommeren, skulle man regne med max 15 minutter af gangen.  Afstanden er efterfølgende blevet ændret til 3 cm, pga af den engelske Elsie mine.
En af de mere sjove detaljer ved mine rydning er at de lokale kunne finde på at knække trykpladen på en PMA 3, så frem for et tryk på 2-3 kilo, skulle der kun nogle 100 gram til at udløse minen. Der blev også øvet i hastig mine rydning, der anvendes hvis en soldat bliver fanget i et mine felt og skal reddes ud. Soldaten vil oftes opdage han befinder sig i et minefelt ved at han er gået på en mine, så det var temmelig seriøse sager. Det forgik ved at man afsøgte med sin bajonet der hvor man ville sætte sin fod, og markerede det med minestrimmel. Samtidig skal man undersøge for snubletråd, og den direkte vej ud er ikke altid den rigtige vej. En situation hvor man skal skynde sig langsomt, ellers er det bare 2 soldater der skal reddes ud. Til løsning af opgaven havde vi en ammunitionsrydder deling, men alle ingeniører skulle kunne mestre disciplinen. Alle kalde signaler der var tildelt Detachementet blev afsluttet med et India for at fortælle om der var ingeniører i området.
Som kører for detchaments føreren (DF), var jeg med til udannelsen til ammunitions rydder , da  DF var Armunitionsrydnings officer AROF.
Det var to uges teori og praksis med identificering af de enkelte ammunitions typer, håndtering af dem, helst skulle de  BIP’es (Blown in Place). Der findes ammunitions typer der er direkte berørings farlige, Vil ikke gå ind i en længere udredning, da det nok bliver for nørdet ;o). Vi blev også udannet i at bruge Bombedragten, Dearmer der kan beskyde et mål med blandandet vand. Vandet blev puttet ind i et kondom, og her var det vigtigt at huske ikke at bruge dem med crem, men dem med talkum :-)). Når så vandet ramte eks en papkasse blev den splittet i atomer, så man kunne se hvad er var inde i. Blev også udannet på det sejeste tool, en raket nøgle. Fungere ved at man montere det på brandrøret (forreste del hvor detonatoren sidder) så er der to dysser der sidder ca 10 cm væk fra monterings punktet hvor man montere samme ammunition som Dearmeren bruger. Når man så skyder den af vil kraften dreje brandrøret af og granaten er uskadelig. Vil her sige at det efter min mening er et fantastisk design, som ikke helt fungere i virkeligheden. Man vil så nødigt pille for meget ved granater der har været ude og flyve. Har aldrig hverken i jugoslavien eller efterfølgende i DK hørt om at den har været brugt.
Under uddannelsen, går det op for selv den langsomeste at det er ved at blive alvor. Seriøsiteten stiger.
Tror den udannelse der gav mig mest “Cha ching..” følelse var da vi skulle lave en nød bro. Den blev bygget hen over tror det var ca 9 meter, udelukkende af træ og en slags søm (ved ikke hvad de hedder). Det var fandme sjovt, hårdt, men sjovt. Fik desværre ikke taget et billed, men det er noget af det jeg har været mest imponeret af.
Vi fandt også ud af hvem vi skulle bo sammen med i FAB’en. 3 mand pr FAB. Jeg skulle bo sammen med Jess, og Kock et arrangement jeg var meget tilfreds med. Lidt vigtigt når man skal bo sammen i 6 måneder i en container på 3×7 meter.
Efter endt udannelse i Randers, gik turen til Gardahypperne i Næstved. Lidt en omvæltning, de gik pænt meget op i charme, lækkert hår og blanke støvler. Selve uddannelsen var baseret på decideret kamp træning, med udannelse på LMG, skyde øvelser osv. Vi blev også præsenteret for vores kompagni chef, NK osv. Der er lidt forskel på gardehusarerne og Jyske ingeniør regiment. Kan huske at major Kold, som jeg senere fik stor respekt for, stod i nogle lidt damede ride støvler. Kan huske jeg tænkte mit ;o).

Men inden jeg fik set mig om, var uddannelsen færdig og vi var nået til afslutningen, hvor der var parade og middag, for familierne. Den nydelige unge mand på billedet, er lige kommet fra paraden, man kan desvære ikke se hans støvler, der var blevet pop gejlet til lejligheden. KØK sek, Dem der skulle lave mad i campen, havde været på kursus på et lokalt hotel, og havde lavet middagen. Den var god, og et typisk eksempel på TOTAL FALSK VAREBETEGNELSE…….. Levede fandme af Skinke og pasta på 100 måder i 3 måneder. Der var fandme ingen oksehøjreb med bagekartofler i campen…….
Nå det har så taget mig ca 20 år at komme af med det….. ;o)

Kan huske at jeg følte mig klar og skarp, efter uddannelsen. De sidste dage forgik hjemme så man kunne gå i byen sige ordentlig farvel til familien. Men mere herom næstegang jeg lige får lyst.