Uagtsomt mandrab fuldt lovligt og på åben gade

SMAPPEE min nye smart dims til hjemmet.

 

img_0028
Hej alle,

Efter et meget langt fravær, har jeg fået lyst til at tage fat i mine erfaringer fra mit “smart home” og beskrive de smart devices som jeg får købt og mine erfaringer med dem.

Min nyeste erhvervelse er den mundrette SMAPPEE, som er en strøm måler som postulerer at kunne skelne de forskellige enheder som er tilsluttet strøm i hjemmet. SMAPPE kostede mig ca 1800 kr. Min motivation var at jeg har el-varme i hjemmet og manuelt aflæste måleren løbende for ikke at blive overrasket når regningen kommer. Hvis den kan skelne de forskellige enheder, hvilket lyder lidt fantastisk, er det for mig en bonus.

Selve monteringen er relativ nem, kræver ikke den store studentereksamen og deres installationsvejledningensvideoer er til at følge, men hvis man er utryk ved at røre ledninger, kan man få en elektriker til at hjælpe sig. Jeg fik ret let enheden på netværket via instruktionerne fra appen, efterfølgende stiller den nogle spørgsmål til min el-installation 380Volt, aflæste på måleren at det var en stjerneforbindelse, måtte lige overveje hvad “rings” var (blev enig med mig selv om at det var målerhjul) og bum så skulle SMAPPEE sættes fast på de tre faser der gik ud fra måleren til sikringerne. De medfølgende kabler har nogle klemmer som sættes uden på kablerne, tager 2 sekunder hvis der er plads (havde jeg ;o). Det eneste som man skal være opmærksom på er at de skal vende rigtigt. Kablerne ind i SMAPPEE enheden og bum så er der live feed i appen på strømforbruget.
SMAPPEE skal bruge et 220 volt stik til strømforsyning og er ikke specielt køn, så jeg skal lave en pænere løsning når tid findes, men for nu er den monteret og fungere.

Så begynder ventetiden… SMAPPEE skal bruge 4-5 dage før den får fundet de første enheder og ca. en måned før den har et fuldt billede. Man kan hvis man er utålmodig manuelt finde enheder, men når nu det er vinter og man har el-varme, sker der ret meget på ens elforbrug, så den havde lidt svært ved at finde enhedernes DNA. Efter nogle forsøg fik jeg en enhed på som så ikke helt fungerede, så slettede den igen og satte mig til at vente.

Efter ca. fem dage havde den fundet ca. 25 enheder. SMAPPEE virker, som jeg har forstået det, ved at måle strømforbruget og de udsving det giver når enheden bruger strøm. Som eksempel vil et køleskab bruge mere strøm lige når køleenheden startes og derefter falde lidt. Det er enhedens DNA.  Det gemmer SMAPPEE og ud fra deres statistiske erfaringer kommer den med et bud på hvad det er for en enhed som den har fundet. Den havde ikke så mange rigtige. Men man kan manuelt ændre navnet  og typen så man får navngivet enheden så den giver mening. For eksempel  “Varme vindue  Stue”. Derefter fortæller den når radiatoren er tændt og bruger strøm og hvor meget den bruger. Den er i skrivende stund endnu ikke specielt præcis, men ret skal være ret, har fire el-radiatorer på 1500 watt fra samme leverandør, så den får dem blandet lidt sammen. Hvis det sker skal man slette enheden, så identificerer SMAPPEE ifølge deres support enheden som værende flere og får bygget en ny DNA op.

Selve appen er ret let at bruge. Man kan konfigurere hvor meget strøm koster, og når det er -10 grader udenfor, får man syn for sagen for hvor meget strøm man bruger i døgnet. Det har for mig været lidt et stresselement, når prisen for strøm overstiger 150 kr i døgnet. Mental note til mig selv: Skal se at få skiftet varme til naturgas, jordvarme eller lejrbål i stuen.

Når enhederne er identificeret kan man se hvad de enkelte enheder har kostet. Det har i skrivende stund medført to ting.fullsizeoutput_26a4

  1. En radiator på min yngste søns værelse er blevet skiftet. Stod og slog til og fra en gang hvert femte sekund og kostede mig ca. 25 kr om dagen, så bum SMAPPEE er tjent hjem på 2-3 måneder.
  2. Der er blevet varmere på mit badeværelse, havde en ide om at min gulvvarme var monster dyr, men gav en god varme for relativt få penge.

Så penge sparet og varme tæer, kan det blive bedre… 

SMAPPEE skriver at de, når enheden har kørt i 30 dage, har et fuldt billede af ens strømforbrug, og indtil da er jagten gået ind for at få identificeret de forskellige enheder. Dels ud fra at gå og tænde og slukke enheder og lys. Husk ikke at presse WAF her. Dels ud fra hvornår enhederne tænder. Fandt min vandvarmer på den måde. De skriver at man ikke kan forvente 100% nøjagtighed, men kan komme op på 90%. Om det passer, ved jeg ikke, det vil tiden vise, men det fungerer ihvertfald i træskolængder.
Jeg har haft SMAPPEE i seks dage nu og har identificere 14 enheder og har 14 som jeg ikke har haft tid til at finde.

En anden feature som følger med er Comfort Plug. Det er et stik som sættes i stikkontakten og så kan man fra appen tænde og slukke for enheden som tilsluttes Comfort plug’et. Jeg har i forvejen nogle Belkin WEMO som ved gud ikke er særligt pæne, Comfort plug er ikke fantastisk kønnere, men langt fra så grimme som WEMO. De er langt billigere end konkurrenterne, 259 kr for tre stk. De kan kobles sammen med en enhed så hvis du slukker for tv’et, så registrerer SMAPPEE at du har slukket, og så slukker den via Comfort plug’et strømmen til dvd, surround anlæg osv. SMAPPEE har også en integration mod IFTTT, men har endnu ikke leget med det, så jeg ved ikke om en IFTTT trigger vil kunne tænde og slukke, men mon ikke man kan det.

En anden feature er at man kan købe en dims mere som kan måle dit vand- og gasforbrug. Har man teenagere i huset, kan man præsentere dem for hvad det bad de tager egentligt koster. Der er en vis risiko for at det bliver en del af min portefølge på et tidspunkt ;o)

Er den det værd?

For mig, ja, hvis man tager den for det som den er og ikke forventer en 100% løsning. Den giver et godt overblik over hvad du bruger lige nu og hvor højt dit standby-forbrug er. Den har allerede sparet mig for nogle penge, og jeg er blevet mere opmærksom på hvad der egentligt bruger strøm. Hvis så det bare for fanden kunne lade være med at være så pisse koldt så mit blodtryk over min el-regning kunne falde lidt.

En reflektion, SMAPPEE slår sig op på at kunne spare standby-strøm… ville da være fantastisk hvis man kunne slå den diode fra som beriger den ret grimme plastikdims…

Men alt i alt, SMAPPEE er indtil nu en værdig tilføjelse til mit smarte hjem.

To be continued.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Uagtsomt mandrab fuldt lovligt og på åben gade