Oprør mod folkets forordninger

Israel palæstina konflikten

DSC_0504

Et varmt emne i en varm tid.

Lad mig starte med at skrive at jeg ikke ønsker at vælge side i en konflikt der er så gammel og kompliceret, men udelukkende prøver at anskueliggøre de dilemmaer som jeg ser. Når det så er skrevet, så vil jeg understrege at jeg vælger LIV frem for DØD.

En krig starter med at nogen vælger at skyde på andre og så svare andre igen. Da det første offer i en krig altid er sandheden vil det være naivt at begynde at kloge sig på hvem der har startet, og i øvrigt irrelevant i en konflikt hvor ekstremister i begge lejre ønsker at udradere hinanden. De behøver altså ikke nogen undskyldning for at tæske løs på hinanden, men gør det uanset hvad med jævne mellemrum. At bedømme en krig og vælge hvem der er de gode og hvem der er de onde i en krig, som i den grad kæmpes i medierne er efter min mening ret modigt og en anelse enfoldigt når kyniske mænd på begge sider forsøger at vinde medie billedet.

Nogle af dilemmaer der er som jeg ser dem

Hvis man placere et militært mål i en skolegård, og det bliver skudt i stykker og civile dør. Hvem er så skurken, ham der placere målet der, eller ham der bomber det ?

Hvis ens rettighedder bliver taget fra en og man behandles som en andensrangs borger, må man så slå igen med alt hvad man har ?

Hvis den ene part kan finde ud af at ramme og det kan den anden part ikke, skal man så acceptere at blive beskudt og så kun svare igen når modparten rentfaktisk rammer noget ?

Hvis ens land bliver taget fra en på grund af terningernes fald gennem historien, er der så nogle nonkompatanter eller er alle legitime mål ? 

Hvis den ene part ønsker at slå alle fra den anden part ihjel, må man så smide fløjhandskerne ?

Syntes at situationen er håbløs og der er i mit sind ikke nogen tvivl om at der aldrig findes en militær løsning på konflikten. Det er en endeløs spiral af hævn på hævn. Det mest tragiske er at hvis Palæstinenserne satte sig ned og læste og lærte lidt af Gandhi ville de formentlig inden for en kort årrække få deres eget land (igen ?).

Med hensyn til mediebilledet, så hvis de håbløse katyusha raketter rentfaktisk ramte lad os for ondskabens skyld sige en skolebus, eller en selvmords bomber tog en universitets cafe, ville det så svinge ?

Kan kun sige at jeg personligt finder det umuligt at finde en løsning der ikke involvere en to stats løsning. Israel er kommet for at blive og det samme er palæstinæsenerne. Ligegyldigt hvem der kom først. De er der begge, så er resten propaganda og noget for historietimerne. Da konflikten er over 3000 år gammel og tilmed involvere region, så vil det at vælge side være et medie skabt selvbedrag.

Så holder med Liv og håb, selv om det er op af bakke.

Med et udtrykt håb om at parterne besinder sig og tænker på at det er deres børn der en dag skal overtage……… konflikten eller den løsning de efterlader. Håber jeg at alle parter tager fingrene i lommen og væk fra aftrækkeren.

Det er altid de civile der lider mest i en konflikt.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oprør mod folkets forordninger